Nye beviser på svigt i sydafrikansk vinindustri

Af Peter Kenworthy

Tom Heinemanns dokumentar, Bitre Druer – slaveri i vinmarken, har skabt overskrifter over hele verden. Lokalregeringen i Western Cape-provinsen har nu selv undersøgt forholdene på nogle af farmene, og kræver forbedrede arbejdsforhold for vinarbejderne.

Fem vinfarme i Robertson og Drakenstein-området er blevet bedt af Western Cape-regeringen om, inden for tres dage, at rette op på forhold, der er i strid med sydafrikansk lov. Hvis ikke dette sker, vil de kunne retsforfølges.

Der er blandt andet tale om, at arbejderne ikke har adgang til rent drikkevand, at deres leveforhold generelt er uacceptable, og at de bruger farlige sprøjtegifte, uden beskyttelse. Alle forhold, der også blev problematiseret i Tom Heinemanns dokumentar.

Uacceptabelt siger minister
Landbrugsministeren i Western Capes provinsregering, Alan Winde, skrev sidste torsdag i en pressemeddelelse, at undersøgelserne tydeligt havde bevist, at der stadigvæk var arbejdere i Sydafrika, der bliver behandlet meget dårligt.

”Disse forhold er uacceptable og vil ikke blive accepteret. Vi kan ikke tillade uetiske forhold på nogle af farmene,” tilføjede han.

Tom Heinemann hilser de nye undersøgelser velkomment, også fordi myndighederne nu bekræfter, at der er store problemer på vingårdene, som dokumenteret i hans film, siger han.

”I ugevis har forskellige interesseorganisationer i vinindustrien kaldt filmen for ensidig og det der er værre. Nu har de så myndighedernes version. Det nytter ikke noget for ejerne af vingårdene, at gemme sig bag låste porte, fyringer af utilfredse arbejdere, og total disrespekt for landets love,” tilføjer Tom Heinemann.

Ikke første advarsel
Tom Heinemanns film, og Western Cape-regeringens nye undersøgelser, er nemlig ikke første gang, hvor forholdene for landarbejderne i den sydafrikanske vinindustri bliver kritiseret.

I en rapport fra 2011, beskriver Human Rights Watch hvordan landarbejdere på ”en bred vifte af farme” har lange arbejdsdage under barske vejrforhold, ofte uden adgang til toiletfaciliteter eller drikkevand, arbejder med giftige sprøjtegifte uden beskyttelse, og tjener nogle af Sydafrikas laveste lønninger. Blandt andet fordi regeringen ikke beskytter dem, og fordi de presses til ikke at blive medlem af en fagforening.

I en anden rapport fra 2015, beskriver den internationale arbejdsorganisation ILO, hvordan mange af landarbejderne ikke har ret til syge- eller barselsorlov, og hvordan mange sydafrikanske landarbejdere, tjener under tusinde kroner om måneden.

Og så sent som i starten af november i år, skrev den tyske kirkelige organisation KASA, i en rapport om den sydafrikanske vinindustri, at der stadigvæk er ”apartheid-lignende forhold” i vinindustrien i Sydafrika. KASA pointerede også, at nye etiske standarder og adfærdskodeks må indføres og overholdes, for at forbedre arbejdsforholdene for vinarbejderne.